Den forjættede Magtudredning 2.0 skal belyse de danske fondes rolle i et langt bredere perspektiv, end hvad der i dag fremgår af planen for projektet. Det fortæller Anne Skorkjær Binderkrantz, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en del af forskningsledelsen bag projektet.
"Jeg kan allerede nu sige, at jeg helt klart forventer, at vi kommer til at dække et bredere område end bare fondsfinansieret forskning," siger hun.
Forskningsprojektet, som blev besluttet af Folketinget sidste år, skal ligesom Magtudredningen fra 2003 kortlægge det danske demokrati, det politiske system og magtens fordeling i Danmark.
Forskningsleder Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, sammensatte tidligere på året den forskningsledelse, som skal lede arbejdet med en opdateret magtudredning, og i september offentliggjorde holdet deres udkast til en projektplan.
Anne Skorkjær Binderkrantz har ansvaret for den del af magtudredningen, der handler om fonde. Nærmere bestemt spørgsmålet om, hvilken politisk rolle økonomisk magtfulde aktører såsom store virksomheder, private fonde og andre erhvervsinteresser spiller i det 21. århundrede.
I udkastet til projektplanen lyder det, at "et eksempel på indirekte påvirkning er, når private fondes forskningsprioriteringer påvirker anvendelsen af ministeriets basisbevillinger."
Men forskerholdets undersøgelse af fondenes rolle stopper altså ikke der, fortæller Anne Skorkjær Binderkrantz.
"Jo flere folk, vi har talt med, desto mere er vi blevet klar over, at fondenes magt er et langt bredere emne end bare forskningsfinansiering," siger hun.
"Fondene er et emne, som rigtig mange har sagt til os er vigtigt at have med. Og mange har peget på områder som kultur, skoler, foreningslivet og udviklingsprojekter i udlandet, hvor fonde har stor indflydelse på, hvad der foregår," siger hun.
Åben invitation til forskere
Det er dog stadig for tidligt at sige, hvilke aspekter af fondenes indflydelse, der konkret kommer til at indgå i den opdaterede magtudredning, understreger Anne Skorkjær Binderkrantz. Hun skal i januar være vært for en workshop, hvor landets forskere har fået en åben invitation til at bidrage med deres input til, hvad en udredning om de økonomisk magtfulde aktører skal belyse.
"Næste skridt er at invitere andre forskere til at hjælpe os med at finde ud af, præcist hvad vi skal kigge på. Hvilke spørgsmål skal vi stille, og hvor kan der være nogle huller i vores viden? Først derefter ved vi for alvor, hvad vi kommer til at fokusere på," siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Det er vigtigt at have fondene med i magtudredningen, fordi der ligger meget magt i at have kontrol over meget store økonomiske ressourcer.
Anne Skorkjær Binderkrantz – professor, Aarhus Universitet
Flere forskere har allerede meldt deres interesse for workshoppen, herunder Lise Degn og Jesper Wiborg Schneider, som forsker i blandt andet fonde ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, samt Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen fra CBS, som forsker i magtelitens netværk.
"Det er vigtigt at have fondene med i magtudredningen, fordi der ligger meget magt i at have kontrol over meget store økonomiske ressourcer. Når vi har disse store fonde, som betyder så meget for samfundet, så er det jo vigtigt i et magtperspektiv, hvordan fondene fungerer. Hvem har magten over fondene? Hvor meget demokratisk organisation er der i fondene? Hvor meget betyder netværk?" siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Rækker ud over donationer
Derudover bliver det relevant at undersøge, hvordan fondens indflydelse rækker ud over deres egne donationer. Som eksempel peger Anne Skorkjær Binderkrantz på det årelange spørgsmål om de afledte omkostninger, som staten afholder til bygninger, administration og meget andet, hver gang universiteterne tager imod store millionbeløb til forskningsprojekter fra danske fonde.
"Universiteterne er et godt eksempel, fordi fondenes bevillinger presser universiteternes basisbevillinger," siger hun: "Den problemstilling forestiller jeg mig også, at der kan være, hvis fonde støtter projekter i foreninger eller i det offentlige, hvor der ryger nogle offentlige midler med."
Jeg ved af bitter erfaring, at der er nogle forhold omkring magt, som er virkelig svære at belyse
Anne Skorkjær Binderkrantz – professor, Aarhus Universitet
Som Fundats tidligere har beskrevet, rummer udspillet til regeringens kommende museumsreform for eksempel krav til museernes indtægter, hvilket kan medføre, at fondene får endnu større magt i det danske kulturliv, end de allerede har. Det skyldes, at det ofte er fondene, der bidrager med de største beløb til museerne, og dermed kan de fremover få indflydelse på, hvad det enkelte museum modtager i statsstøtte.
"Det tænker jeg da er enormt relevant. Og et eksempel på den samme type af dynamik, som vi ser med forskningsbevillinger," siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Magt i kulissen
Ikke mindst vil der ifølge forskernes udkast til projektplanen blive lagt vægt på de økonomisk magtfulde aktørers indflydelse på den politiske dagsorden og politiske beslutninger. Og her kan fondenes indflydelse blive vanskelig at kortlægge, al den stund den ofte udspiller sig i kulissen.
"Udfordringen er, at de uformelle kontakter kan være svære at afdække. Det gælder fondene såvel som alle mulige andre aktører. Når det handler om en snak i en kaffepause mellem en minister og en fondsrepræsentant, kan vi få svært ved at indfange den slags med vores datakilder," siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
"Det er vores ambition at komme tæt på, men jeg ved af bitter erfaring, at der er nogle forhold omkring magt, som er virkelig svære at belyse. Og jeg ved, at fondene ikke dukker ret meget op i de mere formelle kilder som høringssvar, råd og nævn. Det er ikke der, man finder fondene," siger hun.
Analyserne fra Magtudredningen 2.0 skal til slut – om fem års tid – formidles i en serie af korte bøger, som hver skal give en oversigt over den eksisterende viden om et emne, der har væsentlig betydning for det danske demokratis levedygtighed og legitimitet.
"Der kommer sandsynligvis en bog om fonde og magt; men kun én. Så det bliver nødt til at være relativt bredt. Og så skal jeg jo også finde nogle forskere, som har lyst til at kaste sig over emnet," siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
